Mejeri

Mejerier og margarine

"Somme tider var smørret sundere end margarinen, og somme tider var det omvendt. Men nu er det småt med både smør og margarine, og så er fedtstof i det hele taget usundt. Det har man videnskaben til at sige." (Hans Scherfig: "Frydenholm" 1962.)

 

Margarineproducenterne har altid måtte slås med en lovgivning, som er blevet til for at beskytte smørproducenterne. Her på siden har MIFU samlet en oversigt over de tiltag i lovgivningen, som har været genstand for debat og forhindringer i margarinens levetid.

 

 

Lovgivningen om beskyttelsen af markedsføringen af mejeriprodukter

Fødevarelovgivningen både i Danmark og EU har historisk taget som udgangspunkt, at smør skulle beskyttes mod margarinen, og derfor har lovgivningen historisk set indeholdt alle mulige absurditeter, som skulle forhindre en forveksling mellem margarine og smør.

Denne lovgivning er blevet til efter kraftig lobby fra mejerierhvervet. Den gældende EU-markedsforordning fra 2013 (Bilag VII, del III Mælk og mejeriprodukter i den fælles forordning nr. 1308/2013 af 17. december 201) definerer mejeriprodukter som "udelukkende stammende fra normal yversekretion opnået ved en eller flere malkninger, uden nogen tilsætning eller fjernelse af bestanddele...."

 

Beskyttelsen af mejeriprodukter er i EU-forordningen formuleret således:

 

"For så vidt angår andre produkter [...] må der ikke anvendes etiketter, handelsdokumenter, reklamemateriale eller nogen form for reklame [...] eller nogen form for præsentation, der angiver, lader forstå eller antyder, at det pågældende produkt er et mejeriprodukt. "

 

Det er kun ret og rimeligt, at fødevareproducenterne ikke må vildlede forbrugerne om, hvad fødevarerne indeholder.

Men efter at mejerierne er begyndt selv at markedsføre ikke-mejeriprodukter som fx. "Kærgården", er det blevet vanskeligere for mejerierne selv at overholde de regler, de har arbejdet så kraftigt for at få indført.

 

Særligt vedrørende blandingsproduktet Lurpak Smørbar har MIFU forgæves forsøgt at overbevise fødevaremyndighederne både i Danmark og EU om, at det er i strid med markedsforordningen at anvende det danske smør-brand for et blandingsprodukt.

Trods støtte fra Forbrugerrådet, har MIFU desværre tabt denne kamp. I brochuren her kan du læse om nogle af vores bestræbelser for at holde mejerierhvervet op på den lovgivning, erhvervet selv har været med til at indføre.

 

 

Lovgivningen om beskyttelse af smør i forhold til margarine

Herhjemme indførte man allerede i 1888 et forbud mod at blande smør og margarine med den konsekvens, at forbrugerne kun kunne købe enten smør eller margarine. Forbudet omfattede sågar også produktion af blandingsprodukter til eksport. Efterhånden blev disse regler dog lempet, såfremt produktionen af blandingsprodukter foregik i lokaler, der var skarpt adskilt fra margarineproduktionen. I mange år forsøgte margarineproducenterne at få dette absurde smørbeskyttelsesforbud ophævet. Det skete så i 1990, at forskellige detailhandelskæder ulovligt efter dansk lov, begyndte at importere blandingsprodukter. Nu var det pludselig mejerierne, der stillede sig op i TV og beklagede sig over den strenge danske lovgivning, som forhindrede dem i at producere blandingsprodukter. Mejerierne brød deres eget forbud og lancerede "Kærgården" og kort efter blev forbudet ophævet. I dag findes der en lang række forskellige blandingsprodukter på markedet, men Kærgården er fortsat det største brand, godt efterfulgt af "Bakkedal", der udbydes af Dragsbæk-koncernen.

 

 

Fedtafgiften

I foråret 2009 fremsatte den borgerlige regering et forslag om at indføre en afgift på mættet fedt. Regeringen fik straks hele fødevareindustrien på nakken. Ikke mindst MIFU var meget aktiv i dette arbejde, idet vi mente at loven som den var udformet, indeholdt ulovlig statsstøtte til bl.a. mejerisektoren, som var delvist undtaget fra loven. Alligevel blev loven gennemført med virkning fra 1. oktober 2011. MIFU havde allerede inden da indgivet klage til EU-kommissionen og under finanslovsforhandlingerne i november 2012 får ordførerne udleveret et notat om, at fedtafgiften er ulovlig, og den 31. december 2012 bortfalder loven.

 

 

Debat om afgifter på fødevarer

Den danske lov om fedtafgift har udløst flere videnskabelige arbejder, artikler og debatter om afgifter på fødevarer som værktøj til at regulere indtagelsen af bestemte fødevarer.

 

I en artikel i "Health Policy" 119 fra 2015 skrev de fire danske forskere Malene Bødker, Charlotta Pisinger, Ulla Toft og Torben Jørgensen under overskriften "The rise and fall of the world’s first fat tax" bl.a. således:

 

"This study supports the findings of other studies showing how the food industry uses tactics similar to those used by the tobacco industry to fight policies threatening their business. Danish food industry associations did not limit themselves to commenting on aspects within their expertise – maximizing profits – but also gave advice about EU legal matters, border trade, the aetiology of obesity and CVDs and social inequality. The fact that claims were supported by the supplement of industry-funded evidence is of further concern, as these are likely to be biased in favour of the food industry."

 

Som reaktion herpå skrev MIFU en mail til de fire forskere, men vi modtog aldrig noget svar på henvendelsen.