Bagt æblekage med mandler

Bagt æblekage med mandler

Det skal du bruge:

Dej:

  • 1,5 dl flydende margarine
  • 175 g sukker
  • 2 æg
  • 175 g mel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. kartoffelmel
  • 75 g hakkede mandler med skal (eller hakkede nødder)

 

Fyld:

  • 3-4 æbler (afhængig af størrelse)
  • Evt. lidt citronsaft
  • 50 g sukker rørt med 2 tsk. stødt kanel
  • Lidt rasp + flydende margarine til at smøre formen

 

En springform på ca. 23 cm i diameter.

 

Sådan gør du:

  • Pisk flydende margarine og sukker til det er hvidt.

 

  • Pisk æggene i et ad gangen. Sigt mel, bagepulver og kartoffelmel sammen og rør det i margarineblandingen sammen med de hakkede mandler.

 

  • Hæld dejen i en smurt, raspdrysset springform.

 

  • Fjern kernehuset fra æblerne og skær dem i både. Vend dem med kanelsukker og evt. lidt citron og fordel æblestykkerne over dejen i formen. Læg dem evt. taglagt i et pænt mønster og tryk dem let ned i dejen.

 

  • Bag kagen i en 175° forvarmet ovn (alm. ovnvarme) i 35-40 minutter. Lad kagen afkøle lidt, inden den tages ud af formen