Grøn blomkålssuppe med torsk

Grøn blomkålssuppe med torsk

Det skal du bruge:

  • 1 blomkål
  • 1,2 liter vand (evt. tilsat 2 terninger hønsebouillon)
  • 4 stykker torskefilet à ca. 120 g
  • 1 fed knust hvidløg
  • 1 spsk. flydende margarine
  • 3 dl persilleblade
  • 100 g grønne, optøede frost-ærter
  • Salt og friskkværnet peber

 

Rugbrødscroutoner:

  • 4 skiver rugbrød
  • 2 spsk. flydende margarine
  • 1 fed knust hvidløg

 

Sådan gør du:

  • Skær bladene af blomkålshovedet og del det i buketter. Tag et par buketter fra og del dem i helt små buketter. Stil dem til side.

 

  • Kog resten inkl. stilk i vandet til buketterne er helt møre. Det tager ca. 15 minutter. Gem kogevandet.

 

  • Smør bunden af en gryde med flydende margarine blandet med hvidløg. Læg torskefileterne i den smurte gryde og drys med salt og peber. Hæld ca. 3 dl af det kogende vand fra blomkålen over fisken. Lad fisken simre i vandet i 8-10 minutter, mens du laver suppen færdig.

 

  • Kom de kogte blomkålsbuketter i en blender og blend med lidt af kogevandet til en blød og ensartet masse. Det er sikkert nødvendigt at gøre det af et par gange. Blend den sidste portion med persille og ærter – gem lidt ærter og persilleblade til pynt.

 

  • Kom alt tilbage i gryden og pisk kogevandet fra fisken i.

 

  • Lad lidt flydende margarine bruse op på en pande og rist de små blomkålsbuketter, du har lagt til side, heri.

 

Sådan laver du rugbrødscroutonerne:

  • Bræk rugbrødet i mindre stykker og rist dem i flydende margarine tilsat knust hvidløg på en pande, til de er sprøde. Lad dem køle af på køkkenrulle.

 

Retten anrettes:

  • Læg et stykke torsk i hver tallerken og hæld suppen omkring. Pynt med de stegte blomkål, lidt ærter og persilleblade. Server rugbrødscroutonerne til.