Hvad du selv kan gøre

Hvad du selv kan gøre

Klimaudfordringen skal ikke kun løses på FN’s klimatopmøder. Som almindelig forbruger kan du nemlig selv tage nogle små skridt i den klimavenlige retning ved at købe ind efter klimapyramidens anvisninger, og f.eks. bruge margarine næste gang du laver mad. Læs mere og bliv inspireret her på siden!

 

 

Klimapyramiden

Hvis du vil spise mere klimavenligt, er klimapyramidens anbefalinger et godt sted at starte. Hovedbudskabet er, at vi skal spise færre animalske produkter og flere vegetabilske for at skåne klimaet. Pyramiden er baseret på beregninger, der udregner CO2-udslip i forhold til kalorieindhold og lægger op til, at vi kan bevæge os væk fra et højt forbrug af animalske produkter.

 

Ernæringskonsulent og cand. scient Per Brændgaard anbefaler, at man supplerer sine overvejelser om klima med sundhed og økologi:

 

”Bare fordi en madvare er sund for kroppen, er den ikke nødvendigvis det bedste valg for klimaet. Og hvis man udelukkende spiser ud fra klimahensyn, er der ikke garanti for, at det er det sundeste valg for kroppen. Min anbefaling er, at man supplerer klimaovervejelser med sundhedsmæssige og økologiske overvejelser. Klimadiskussionen giver nogle nye nuancer i forhold til det, vi ellers går og vælger ud fra i butikken.” (Klima Kogebogen af Susanne Engelstoft udgivet af FDB - Gyldendal 2009)

Vegetabilske alternativer til kød

Uanset måltid findes der et rigt udvalg af plantebaserede fødevarer, som er mindre klimabelastende end de traditionelle animalske produkter. Kig efter vegetabilske alternativer næste gang du er i supermarkedet.

 

Hvis du vil gøre noget ekstra, kan du omlægge dine spisevaner henimod en plantebaseret kost. En sådan kost defineres ud fra, at den fortrinsvis indeholder hele og uforarbejdede planter som frugt, grøntsager, bælgfrugter, nødder, kerner, frø og fuldkorn. Ifølge ernæringsekspert Janice Harland består en plantebaseret kost af to tredjedele planter og en tredjedel kød:

 

Som ernæringsekspert Janice Harland slår fast, efterlader margarine et betydeligt mindre aftryk på klimaet. Margarineproduktion belaster nemlig jordens primære energi-ressourcer mindre og kræver kun omkring halvdelen af det areal, som skal anvendes til produktion af smør. Det skyldes, at foderproduktion kræver mere land end de vegetabilske afgrøder, der bruges til margarine. Læs et referat af studiet som Janice referer til her.

9 klimavenlige råd til hverdagen:

1) Spis mindre kød. Kød giver stor CO2-belastning, da dyrene skal spise meget for at vokse.

 

2) Spis kød fra gris og fugl i stedet for lam og ko. Kylling og svin er langt mindre CO2-belastende end oksekød. Det skyldes, at der skal bruges mindre foder pr. kilo kød, og at drøvtyggere populært sagt prutter og bøvser metan.

3) Spis mere frugt og grønt – og følg sæsonerne. Vegetabilske råvarer medfører mindre CO2 end animalske – hvis du oven i købet spiser de sæsonaktuelle lokalproducerede varer, undgår du også belastningen fra transporten.

4) Tilbered ikke mere mad, end du skal bruge – og undgå madspild.

 

5) Drik vand fra hanen. Der er intet, der CO2-mæssigt kan konkurrere med drikkevand fra hanen. Hvis du så oven i købet køber økologisk, medvirker du til, at vi kan bibeholde den danske drikkevandskvalitet.

 

6) Spis kartofler og pasta frem for ris. CO2-belastningen fra produktion af ris er markant højere end for øvrige gode kulhydratkilder som pasta og især kartofler.

 

7) Køb miljømærkede dagligvarer – de er også et godt klimavalg. Miljømærkerne Svanen og Blomsten må kun anvendes på forbrugsvarer som papir, vaskepulver, elpærer og lignende varer, der ikke kan spises. De krav, som en vare skal opfylde for at måtte bære miljømærket, sikrer, at der også tages hensyn til klimaet ved produktion og anvendelse.

 

8) Brug cyklen, når du køber ind. Selv om du følger klimarådene og forsøger at købe mere klimarigtigt ind, så sættes hele gevinsten ofte til, hvis du bruger bilen, når du kører ud og handler. Brug derfor cyklen og handl lokalt, og brug kun bilen til store indkøb.

 

9) Brug indkøbsposer flere gange – eller køb et net. Indkøbsposer er dyre og udgør et ressourcespild, hvis de kasseres efter kun en enkelt anvendelse. Brug poserne flere gange eller invester i et indkøbsnet, det kan i princippet anvendes i det uendelige.

 

Kilde: Coop: 10 klimaråd.

 

 

 

De danske årstiders frugt og grønt

Hvis du kigger efter, kan du året rundt finde danske råvarer i supermarkedet, som ikke har lagt klimaet til last med lange transportdistancer. Ifølge Fødevarestyrelsen er følgende frugter og grøntsager sæsonbestemte:

Forår

 

Marts

Gulerødder

Agurker

Aubergine

Champignon

Jordskokker

Persille

Persillerod

Porrer

Purløg

Hovedsalat

Selleri

Tomater

Løg

Æbler

 

April

Gulerødder

Kartofler

Løg

Æbler

Agurker

Aubergine

Champignon

Persille

Porrer

Purløg

Hovedsalat

Tomater

 

Maj

Persille

Agurker

Aubergine

Champignon

Gulerødder

Kinakål

Purløg

Hovedsalat

Icebergsalat

Spidskål

Tomater

Løg

 

 

Vinter

 

December

Aubergine

Champignon

Gulerødder

Hvidkål

Jordskokker

Kinakål

Pastinak

Persille

Persillerod

Porrer

Purløg

Rødbeder

Rosenkål

Rødkål

Hovedsalat

Icebergsalat

Savoykål

Selleri

Løg

Æbler

 

Januar

Champignon

Agurker

Jordskokker

Kinakål

Pastinak

Persille

Persillerod

Porrer

Purløg

Rødbeder

Rosenkål

Hovedsalat

Selleri

Løg

Hvidkål

Gulerødder

Æbler

 

Februar

Agurker

Champignon

Gulerødder

Hvidkål

Jordskokker

Kinakål

Pastinak

Persille

Persillerod

Porrer

Purløg

Rosenkål

Hovedsalat

Selleri

Løg

Æbler

 

 

 

Sommer

 

Juni

Jordbær

Rabarber

Agurker

Aubergine

Blomkål

Broccoli

Champignon

Kinakål

Persille

Purløg

Hovedsalat

Icebergsalat

Spidskål

Squash

Tomater

Løg

Ærter

 

Juli

Hindbær

Jordbær

Kirsebær

Rabarber

Agurker

Aubergine

Bladselleri

Blomkål

Broccoli

Champignon

Gulerødder

Hvidkål

Kinakål

Persille

Purløg

Porrer

Hovedsalat

Icebergsalat

Savoykål

Spidskål

Squash

Tomater

Løg

Ærter

 

August

Blomkål

Broccoli

Jordbær

Ærter

Gulerødder

Salat

Majs

Pærer

Blommer

Bær

Hindbær

Rabarber

Æbler

Agurker

Aubergine

Bladselleri

Blomkål

Broccoli

Champignon

Gulerødder

Hvidkål

Kinakål

Persille

Porrer

Purløg

Rødbeder

Hovedsalat

Icebergsalat

Savoykål

Selleri

Squash

Sukkermajs

Tomater

Løg

Ærter

 

 

Efterår

 

September

Blommer

Pærer

Rabarber

Æbler

Agurker

Aubergine

Bladselleri

Blomkål

Broccoli

Champignon

Gulerødder

Hvidkål

Jordskokker

Pastinak

Persille

Persillerod

Porrer

Rødbeder

Hovedsalat

Icebergsalat

Savoykål

Selleri

Sukkermajs

Tomater

Løg

 

Oktober

Æbler

Agurker

Aubergine

Bladselleri

Blomkål

Broccoli

Champignon

Gulerødder

Hvidkål

Jordskokker

Kinakål

Pastinak

Persille

Persillerod

Porrer

Purløg

Rødbeder

Rosenkål

Rødkål

Hovedsalat

Icebergsalat

Savoykål

Selleri

 

November

Aubergine

Bladselleri

Broccoli

Champignon

Gulerødder

Hvidkål

Jordskokker

Kinakål

Pastinak

Persille

Persillerod

Porrer

Purløg

Rødbeder

Rosenkål

Rødkål

Hovedsalat

Icebergsalat

Savoykål

Selleri

Tomater

Løg

Æbler