Klima

Ligesom Leonardo DiCaprio mener vi, at det er tid til handling. Vi tilslutter os FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling (Sustainable Development Goals), der trådte i kraft den 1. januar 2016 og frem til 2030 vil sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker, miljøet og klimaet.

 

Mål nummer 13 handler om klimaforandringer og er en reaktion på, at alle verdens lande oplever konsekvenser, når klimaet forandres. FN vurderer, at det kan lade sig gøre at begrænse stigningen af den globale gennemsnitstemperatur til to grader over det førindustrielle niveau. Men det kræver politisk vilje og en øjeblikkelig kollektiv indsats.

 

Derfor kan vi ikke blive ved med at se på, mens verdens ledere forsøger at redde klimaet - vi må selv være med til at gøre noget!

 

Enhver forbruger kan nemlig sagtens gøre en positiv forskel for klimaet.

 

 

Vores fødevarer koster klimaet dyrt

Hvis vi som enkeltpersoner vil gøre en forskel for klimaet, er det vigtigt, vi tænker over vores daglige indkøb af fødevarer, og hvordan vi kan ændre vores vaner og begynde at vælge de klimavenlige produkter.

 

Vi danskere er nogle af dem, der på verdensplan spiser mest kød, og derfor udleder vores fødevarer samlet set 15 mio. ton CO2 om året. Til sammenligning udleder vores personbiler 7,4 mio. ton CO2 om året. (kilde: videnskab.dk)

 

I gennemsnit udgør fødevarerne 20-25 procent af en gennemsnitsdanskers CO2-regnskab. Det skyldes, at drivhusgasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O) slipper ud i atmosfæren, når maden produceres. Gasserne fungerer ligesom glasflader i et drivhus, der lader solstrålerne udefra passere ind i drivhuset, samtidig med at glasset forhindrer varmen i at forlade drivhuset igen – deraf navnet ”drivhusgasser”. Temperaturerne stiger efterhånden som flere og flere drivhusgasser slipper ud i atmosfæren (kilde: videnskab.dk)

 

Læs også Videnskab.dks artikel: Oksekød er otte gange værre for klimaet end kylling og laks

 

 

Margarine

Det er de små ting, der tæller, og derfor kan margarine med fordel bruges til madlavning.

 

Bortset fra en snert af mælkepulver i nogle enkelte mærker, er de danske margariner nemlig 100% plantebaserede. Det betyder, at margarineproduktionen kun behøver omkring halvdelen af det areal, som produktionen af smør kræver. Foderproduktionen kræver nemlig mere land end de vegetabilske afgrøder, der bruges til margarine.

 

En anden god grund til at bruge margarine er det lave indhold af mættet fedt, som findes i de bløde og de flydende margariner. Dette anbefales af Fødevarestyrelsen. Læs mere her. I videoen herunder fortæller ernæringsekspert og forfatter til bogen ”The Plant-based Plan” om margarines sundheds- og miljømæssige fordele:

 

Oscar-vindende Leonardo DiCaprio er erklæret klimaaktivist og udnævnt af FN til ”messenger of peace”. Han taler til verdens ledere, dem der trækker i trådene, og kan tage de afgørende, politiske beslutninger til gavn for klimaet.

 

FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling

Målet for rapporten "Comparative life cycle assessment of margarine and butter consumed in the UK, Germany and France" som Janice Harland referer til i videoen, var at sammenligne smør og margarines aftryk på miljøet, og i alt blev syv produkter i Tyskland, Frankrig og Storbritannien sammenlignet.

 

Rapporten viste, at margarine på tre afgørende områder efterlader et betydeligt mindre aftryk på miljøet end smør:

  • Global opvarmning.
  • Eutrofiering (overgødskning af søer og havområder med plantenæringsstoffer, især nitrat og fosfat, der forårsager, at der kommer flere planktonalger.
  • Risiko for forsuring (når jord, vand eller luft udsættes for syrepåvirkning).

 

Endvidere viste rapporten, at margarineproduktion tæger mindre på jordens primære energiressourcer end smør.

 

Rapporten blev udført som et samarbejde mellem forskere fra universitetsverdenen samt erhvervslivet:

Katarina Nilsson, RISE Research Institutes of Sweden

Anna Flysjö, Arla Foods

Sarah Sim, Unilever

Nicole Unger, University of Natural Resources and Life Science Vienna

Simon Bell,

Jennifer Davis

 

Følg dette link for at hente rapporten.