Mège Mouriès opfandt margarinen i 1869
Otto Mønsted
Foto af arbejdere ved opførelsen af Statens Museum for Kunst i 1889.
I løbet af 1. Verdenskrig led den danske margarineproduktion under vanskeligheder med at importere de nødvendige råvarer. I 1915 og 1916 var der i gennemsnit 19 kilo margarine tilgængelig pr. dansker, mens der i 1918 var der kun 0,4 kilo tilgængelig.
Margarineproduktionen steg hurtigt i mellemkrigstiden, og to tredjedele af de 30 kilo fedtstof, der i 1930’erne var tilgængeligt pr. dansker, var margarine. Salget foregik hovedsageligt ved dørsalg på landet og det var let at starte en produktion, da råvaren kokosolie var let tilgængelig og af god kvalitet.
Margarinens konkurrenceparameter i disse år var dens gode stegeegenskaber, hvilket OMA-filmen "Koteletter og Kærlighed" fra 1936 er et strålende eksempel på. I rollen som Fru Liva sang den folkekære revystjerne, Liva Weel, visen "Lad det boble, boble, boble", som blev en reklamesucces for OMA:
Nye produkter og nedgang i antallet af margarinefabrikker
I løbet af 1960'erne udviklede producenterne en margarine tiltænkt folk med hjertesygdomme. Den blev døbt diæt-margarine og indholdt et væsentligt højere niveau af fleurumættede fedtsyrer (linolsyre) end normal margarine. I 1970'erne kom minarinen der, som navnet antyder, indeholdt færre kalorier nemlig 40 % mod margarinens 80 % kalorieindhold.
I 1972 var der 20 margarinefabrikker tilbage i Danmark, og i de følgende år skete der yderligere en reduktion. Faldet skyldtes ikke mindst en hård konkurrence på markedet, i folkemunde døbt "margarine-krigen". Konkurrencen medførte at nogle fabrikker bukkede under og blev lukket, mens andre blev opkøbt. Men den betød også, at margarine blev solgt så billigt, at produktet blev forbundet med lav-status.
En effektiv produktion
I 1993 var antallet af margarinefabrikker helt nede på fire, men takket være effektiviseringen i produktionen, kunne hver fabrik det år producere 19.180 tons margarine. Til sammenligning producerede én fabrik i 1972 4.355 ton.
Margarineproducenterne i Danmark var først med at fremstille transfri margariner
Ernæringsrådets første rapport om transfedtsyrers betydning for sundheden blev offentliggjort i 1994. Margarineproducenterne var året forinden blevet opmærksomme på transfedtsyrernes negative konsekvenser for helbredet, og de gik forrest med at fremstille margariner uden transfedtsyrer.
Allerede i løbet af 1994 var husholdningsmargariner fri for transfedtsyrer, og i løbet af få år gjorde det samme sig gældende for margariner til bagere og brødindustri. Sideløbende med disse initiativer sørgede den øvrige danske fødevareindustri også for at fjerne transfedtsyrerne, fx i friture.
1. januar 2004 indførte Danmark som det første EU-land, forbud mod transfedtsyrer i vores fødevarer, og senere har flere lande fulgt Danmarks eksempel.
De danske margarineproducenter er gennem hele forløbet gået foran med at vise, at det har været muligt at fjerne transfedtsyrerne uden konsekvenser for hverken pris eller kvalitet.
I følge DTU Fødevareinstituttets seneste rapport over danskernes kostvaner er det gennemsnitlige indtag af transfedtsyre pr. dansker 1,1 - 1,5 gram pr. dag. Hovedkilden hertil er mælkefedt som bidrager med 80% af transfedtsyrerne.
Denne udvikling er blevet fulgt op også internationalt. For margariner til bageri- og brødindustriformål leveret på det europæiske marked, udgør margariner med højest 2% transfedt af det totale fedtindhold nu 96% af alle margariner. Gennemsnittet er endda nede på 1,1%. Dette er sket uden at øge indholdet af mættet fedt.
Dansk margarineproduktion i dag
I dag er Dragsbæk A/S Danmarks største margarineproducent.
Dragsbæk blev grundlagt i 1923, hvor ægteparret Gudrun Marie og Carl Wilhelm Nielsen påbegyndte margarineproduktion på Simons Bakke i Thisted. Familien er fortsat medejer af virksomheden, der har overlevet i en særdeles konkurrenceudsat branche, mens omkring 120 andre margarinefabrikker er lukket i samme periode. Nøgleordene har været innovation, effektivitet og fokusering. Virksomheden står bl.a. bag den første flydende margarine, der blev introduceret på det danske markede i 1995, ligesom Dragsbæk var først med margariner fri for transfedtsyrer.
Foruden Dragsbæks solide fodfæste både i Danmark og på eksportmarkederne, huser Danmark også de verdensledende producenter af emulgatorer til margarineproduktion Palsgaard A/S og Danisco A/S samt verdens førende producent af udstyr til margarinefremstilling Gerstenberg & Agger A/S.
Lidt statistik
I de danske husholdninger, restauranter og kantiner indtages hvert år 40.733.000 kilo fedtstoffer i form af smør, blandingsprodukter og margarine. Hertil skal lægges spiseolierne.
Blandingsprodukterne Kærgården, Bakkedal etc. tegner sig for næsten halvdelen, svarende til 19.920.000 kg. Herefter kommer stegemargarinerne med 11.685.000 kg. og smør med 7.757.000 kg. Resten svarende til ca. 1.371.000 kg udgøres af margarine og minarine til at smøre på brødet. Bagerne bruger ca. 20.000.000 kg. margarine om året og hertil kommer ca. 33.000.000 kg. margarine, der går til eksport.
1930'ernes økonomiske krise ramte også de mange små margarinefabrikker, og i årene fra 1929 - 1932 oplevede man en tilbagegang på 32 fabrikker.
Dansk margarineproduktion under 2. Verdenskrig
Ved Danmarks besættelse den 9. april 1940 opstod en helt ny situation for de danske margarineproducenter. Først blev al produktion indstillet, hvorefter man den 21. maj 1940 genoptog margarineproduktionen, men kun tillod en produktionsmængde på 20% af det normale. Margarine var under hele besættelsen underlagt rationering, og grundet manglende råvarer stoppede produktionen fuldstændig i 1941.
Efter besættelsen gik der et helt år, før man genoptog margarineproduktionen. Det skete den 15. august 1946, da man tillod import af 150.000 tons oliefrø svarende til ca. 40 tons margarine. Antallet af margarinefabrikker var da 77 mod næsten dobbelt så mange ti år tidligere.
MIFUs oprettelse og margarines 100 års fødselsdag
I 1948 samlede repræsentanter for godt 50 danske margarinefabrikker sig og skabte Margarine-Industriens Fælles-Udvalg (MIFU). I løbet af 1950'erne blev forbrugerne mere opmærksomme på sundhed og ernæring, og i 1958 oprettedes Dansk Fedtforskningsinstitut. 10 år senere blev "Margarinedagen" en realitet, da margarinen kunne fejre sin 100 års fødselsdag. 200.000 kroner blev doneret til videnskab og forskning i margarine, og den 20. maj 1969 uddelte man priserne til tidens relevante forskere.
En arv vi er stolte af
Margarine er en fransk opfindelse fra 1869. I det 19. århundrede led Europas arbejderklasse af underernæring, bl.a. som følge af den fransk-tyske krig og industrialiseringen. Kejser Napoleon III udskrev derfor en konkurrence. Han ville have et billigt alternativ til smør, der både skulle gavne de bevæbnede styrker og de fattige arbejdere. Kemikeren Mège Mouriès vandt konkurrencen, og dermed så margarinen dagens lys. I dens spæde leveår brugte man hvaltalg og oksetalg som ingredienser i margarine, der i dag for længst er skiftet ud med primært raps, solsikke, soya og palme.
Otto Mønsted
I 1883 fik danskerne glæde af det nye fedtstof, da købmand Otto Mønsted fra Århus som den første begyndte at producere margarine, i dag kendt under navnet OMA. Otto Mønsted var dristig og fremsynet, og han var den første i Danmark, til at gøre brug af reklame. I 1916 grundlagde han sammen med hustruen Anna fonden Otto Mønsteds Fond, med det formål at støtte dansk erhversliv. Fonden eksisterer stadig, og den lagde i 1944 grundstenen til Otto Mønsteds Kollegium i København.
Da 1. Verdenskrig brød ud i 1914, var danskerne blevet Europas mest margarinespisende nation. Til berlingske.dk fortæller Tenna Jensen, postdoc. ved SAXO-instituttet på Københavns Universitet:
»Margarinen var lidt af et mirakel, og det ændrede fuldstændigt vores fedtforbrug. Margarinen blev anbefalet af læger og ernæringseksperter, fordi den var energitæt og billig. Problemet dengang var underernæring, og det skulle løses med kalorier, som også de fattigste havde råd til.«
Margarinen er derved skabt af industrialiseringen, og opfindelsen var således med til at redde periodens tusindvis af fattige arbejdere fra underernæring.
